Slid men vid, ting tager tid – citat: Piet Hein
Tålmodighed kan være en svær ting, men nu er ½ års ventetid slut. Jeg må referere hele lektørudtalelsen om DEN FREMMEDE. Jeg har fundet den på www.bibliotek.dk – Karen Møller Grothe, Anmeldelser.
Til dig, der ikke lige har tid til at finde den der:
LEKTØRUDTALELSE – Den Fremmede
Karen Møller Grothe (f. 1949)
Tvillingerne Jeppe og Johanne bliver forældreløse, da deres mor brændes som heks. Deres redning bliver en fremmed, som kommer til byen
Anvendelse/målgruppe/niveau
Romanen henvender sig til 11-12-årige historie- og action-interesserede børn. Den enkle forside er en smule anonym i grå og brune nuancer, men formår dog at introducere temaet
Beskrivelse
Historien er første del af serie. Tvillingerne Jeppe og Johanne bliver forældreløse, da deres mor brændes som heks. Deres redning bliver en fremmed, som kommer til byen. Den fremmede, sammenholdt med “heksens” børn, skaber utryghed i det lille samfund. Den onde lensmand Felix, der regerer byen, føler sig truet, hvilket fører til et opgør om både magt og kærlighed. Bogen indeholder en del tekst og megen handling målgruppen taget i betragtning
Sammenligning
Jeg kommer straks til at tænke på Hjørdis Varmers Den grå heks
Samlet konklusion
En bog som pga. den megen og indholdsmættede tekst kræver en motiveret og interesseret læser. Bogens nutidsformuleringer kræver, at læseren kommer ind i et godt flow i læsningen. Det er et spændende og tankevækkende tema
Lektørudtalelse
Rikke Skram-Skuldbøl



Kommentarer
Slid men vid, ting tager tid – citat: Piet Hein — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>